Male-gruppe - Mette Hind
710
post-template-default,single,single-post,postid-710,single-format-standard,bridge-core-3.0.5,cookies-not-set,qi-blocks-1.2.7,qodef-gutenberg--no-touch,qodef-qi--no-touch,qi-addons-for-elementor-1.6.9,qodef-back-to-top--enabled,,qode-essential-addons-1.5.5,qode-page-transition-enabled,ajax_fade,page_not_loaded,qode_grid_1300,qode_popup_menu_push_text_top,qode-content-sidebar-responsive,qode-child-theme-ver-1.0.0,qode-theme-ver-29.1,qode-theme-bridge,disabled_footer_top,wpb-js-composer js-comp-ver-7.4,vc_responsive,elementor-default,elementor-kit-2504

Male-gruppe

Male-gruppe

Århus kunstterapeutgruppe

Siden efteråret 2016 er jeg del af en gruppe kunstterapeuter, som mødes en gang om måneden i et værksted i Århus. Vi skiftes til at være ansvarlige for programmet. Vi lærer af hinanden og udvikler vores faglighed som kunstterapeuter. Vi både maler og taler.

Ofte bliver der endvidere arbejdet med supervisionsøvelser og kropsterapeutiske metoder, dans og meditation.

 

Dette billede er fra januar 2020, hvor vi malede og lavede tryk ud fra fysiske øvelser og kropsfornemmelser. Vi lærte om det parasympatiske nervesystem af Nirvi, som er ved at tage en uddannelse hos Merete Brandbjerg, Relationel Traumeterapi.

   

Her er nogle af mine billeder fra arbejdet i kunstterapeutgruppen i 2019

 Her dansede vi til stakatomusik og skulle bagefter male oplevelsen.

             

Marts,2018 ,Story Stick

I denne workshop arbejdede vi med storytelling. Alle havde en pind og noget garn med. Vi sad i rundkreds med alt garnet i midten. Vi skulle huske 6 situationer fra ens liv, som kan kendetegnes ved “Jeg gjorde det”, hver af de 6 erindringer fik sin egen farve garn, som man viklede omkring pinden.  Nu bevægede vi os til musik og skrev historierne ned.Derefter delte man sine fortællinger med en af de andre i gruppen. Herefter skulle vi på den sidste trediedel af pinden, som endnu var fri komme i tanke om tre ting, hvor “jeg gjorde det ikke” var stikordet. Igen bevægede vi os til musik og skrev hændelserne ned samt delte fortællingerne med en af de andre.

Nu kom vi til maleriet, den af fortællingerne som var mest intens og levende for den enkelte blev malet. For mig var det den første historie om “Jeg gjorde det”, der handlede om, da jeg lærte at cykle! Til sidst delte hele gruppen deres billeder med de andre. Endnu en spændende og for mig helt ny måde at arbejde kunstterapeutisk.

 

jeg lærer at cykle

storystick

Januar 2018, Udforskning af komplementære kvaliteter

Denne vinter, 2018, har vi haft en øvelse, der handlede om den enkeltes positive og negative mandlige og kvindlige sider, eller  de komplementære kvaliteter.  Øvelsen var spændende og udfordrende. Vi  havde hver 4 ting med, eller flere , svarende til, hvad vi forbandt med de fire udtryk. Jeg havde bl.a. en isbjørn og nogle postkort med.

Mine ting.

vi dansede til musik og malede derefter først til de negative kvindelige kvaliteter.

Vi malede med akvarel. Foruden at male skrev vi også til hvert billede en sætning. Sådan fortsatte vi med de tre følgende kvaliteter og til sidst lavede vi en cirkel rundt billede/ en mandala ud af de fire billeder og vores sætninger, en slags “indre landkort”.

Slutteligt delte vi oplevelserne fra denne rejse med en af de andre i gruppen. Vi fik anbefalet Neel Fastings bog “Et sprog for det kvindelige”.

 

Oktober 2017, Rygsøjlen

I oktober arbejdede vi med rygsøjlen, startede med en masse fysiske øvelser som Marianne kalder tai-chi free style, så vi rigtig kunne mærke rygsøjlen. Derefter malede vi den i de farver og former som vi så for vores indre blik, når vi vendte os mod papiret og lukkede øjnene. For mit vedkommende kom der brune og rødlige toner og et ansigt dukkede op. Til slut satte vi nogle få ord på de følelser, der dukkede op, mens vi malede og delte dem med de andre i gruppen. Det var en spændende og dyb proces.

 

Her er min rygsøjle!                 Et par dage senere malede jeg videre på rygsøjletemaet.

 

September 2017, skovtur i stilhed

Sidst vi var sammen mødtes vi undtagelsesvis i naturen. Jeg lavede dette billede inspireret af en øvelse, hvor vi hver især fandt et træ og senere sad udendørs og malede det. Det lille egeblad kom netop flyvende ned på mit papir, da jeg skulle til at male.

No Comments

Post A Comment