24 jul Den tapre landsoldat

I foråret 2017 blev jeg inviteret til at deltage i et kommunalt pilotprojekt i Fredericia sammen med 11 andre. Vi fik udlevert en skabelon af træ, der forestillede det lokale ikon “Den tapre landsoldat”. Kommunens kulturudvalg havde besluttet at lave en kunstrute, hvor vores skulpturer eller malerier skulle stå i 3 uger. Vi skulle gennem værkerne pege på byens fortid, nutid og fremtid.

Den Fantastiske landsoldat

Der var engang en fantastisk landsoldat. Han kæmpede for alt hvad han havde kært: sit land, modersmålet, familien, sin frihed til at tro som han ville samt for nok at spise, – kort sagt for det gode liv. Den tapre landsoldat sang Peter Faber’s kendte ord fra 1848 ”Dengang jeg drog af sted, min pige ville med…” Han troede på, at når krigen var forbi, ville der blive fred. Men så kom der én til krig og endnu en, – i én uendelighed.

Han fulgtes ad med sin skygge. Hun hviskede til ham: Tænk hvis der startede en krig, men ingen kom. Der var våben til salg, men ingen ville købe dem. Forestil dig en verden uden våben og et liv i fred.

Skyggen sang til den tapre landsoldat:

”Den dag du siger nej

jeg bliver her hos dig

hurra, hurra, hurra!”

Denne nutidige udgave af den fantastiske landsoldat, klædt i fredens hvide farve, han er så modig, at han tør lytte til sin skygge og sige: aldrig mere krig!

Og så levede de lykkeligt til deres dages ende i fristaden Fredericia, byen for alle.

Til ferniseringen på byens bibliotek blev der trykt en lille folder om projektet, som du kan se her:

Jeg vidste straks, at jeg ville lave noget skulpturelt!

her tager jeg i mod den rå træ-soldat i mit værksted

Efter en del læsning om krigen fra 1848-50 og mange skitser blev det klart, at der skulle være en kvinde med

nu mangler der kun FRED-teksten og lakering. Stående på en sækkevogn bliver soldaten og hans skygge lakeret 4 gange.

Så blev det d.6.juli med hornmusik og blomster ved krigergraven foran Trinitatis Kirke, et fint sted at stå med budskabet om ALDRIG MERE KRIG.