Hvad er kunstterapi? Se video med eksempel fra session.

På videoen møder vi en kvinde, der arbejder som supervisor for en gruppe socialpædagoger. Hun maler et af deres møder, hvor de sidder omkring et stort bord. Alle deltagerne er udkørte og negative i forhold til deres arbejde. Supervisoren maler stemningen og ser, at hun selv har brug for opbakning og feedback. I stedet for at kritisere sig selv og klienterne, får maleprocessen forståelsen og medfølelsen aktiveret. Nu er hun parat til at gribe supervisionen an på en ny måde….

Videoen blev til, da jeg tog et kursus som iværksætter. Jeg var så heldig ,at der på holdet var en, der gerne ville filme og en der godt ville lade sig filme i en kunstterapi session, hvor hun bearbejdede sin arbejdssituation. Tak til dem begge!

Kunstterapi og træning i kreativitet

”True healing is not the fixing of the broken, but the rediscovery of the unbroken”
Jeff Foster.

Kunstterapi kan heale, netop som citatet siger, ved at genopdage resurser, som måske har ligget i dvale i lang tid. Min kunstterapi prøver ikke at fjerne sorg eller andre sår på sjælen, men at finde positive måder at leve med dem på. Lidelse er en del af livet, igennem billederne kan selv sorg blive en kilde til livsglæde. Lyder det mærkeligt? Måske. Prøv selv og se hvordan det virker for dig.

Kunst?

De teorier jeg har studeret i forbindelse med uddannelsen som kunstterapeut er redskaber og en hjælp til at forstå og reflektere over billederne. Teorierne er en inspiration, de må blot aldrig blive til dogmer, der spærrer udsigten til andre mulige syn på billedet.

Filosoffen Susanne Langer definerer kunst som en praksis, der udtrykker menneskelige følelser og giver dem en form, der kan opfattes og deles med andre.

Kunsten er i familie med legen, børn gentager og bearbejder oplevelser, også konflikter, via leg, som Winnicot beskriver det. Det samme sker i kreativitetstræningen og kunstterapien.

Tilfældet og omvejene – Teori og Metode

Min læremester i kunstterapi, Gerlach Bommersheim skriver, at han har givet afkald på en systematisk metodik. Han mener, at en ”ren”meode bør betragtes med mistænksomhed, fordi den forsøger at undgå tilfældet og omvejene. Han kalder ”den rene metode” for kontrolbesat og steril. Bommersheim foreslår at lave en analog til filosoffen Adorno’s sætning

”Det er kunstens opgave at skabe kaos i den gældende orden”.

Bommersheim vover denne påstand: ”kaos i metoderne skaber orden i sjælen”. Min lærer tilføjer, at i dag ville man ikke tale om kaos, men kalde det en ”integrativ” tilgang. (Bommersheim: 1998:84-85).

Integrativ terapi blev udviklet i 1960’erne af professor Dr. G.Petzold og hans medarbejdere ved Fritz Perls instituttet i Tyskland. Terapien har som udgangspunkt at forstå mennesket i sin sociale og økologiske sammenhæng og overskrider på den måde traditionel behandling af individets psyke.

Målet er personlig udvikling gennem større indsigt, et tryggere forhold til egen krop og øget tilgang til egen kreativitet. Der lægges vægt på at mennesket er skabende (gestaltende, ekspressivt) og har brug for kreative udtryksmuligheder. I terapien benytter man sig af kreative medier, som bevægelse, dans, maling, poesi m.m. Metoderne anvendes også i kreativitetstræning, vejledning og rådgivning, supervision og organisationsudvikling.

En eklektisk tilgang

Jeg kalder min tilgang eklektisk og går i min lærers fodspor ved at inddrage både kunstnere, filosoffer, psykologer og andre kloge folk, som kan bidrage til kunstterapien.

Mine teoretiske vejvisere og inspirationer er de psykoanalytiske og integrative teorier, fra Freud til hans kritikere og videreudviklere Alice Miller og Daniel Stern   og mange andre med fokus på både relationer og neurovidenskab.

Teorien om drømmene som Kongevejen til det ubevidste og den ide, at terapien skal hjælpe klienten til at erobre stadig større dele af det ubevidste, er af afgørende betydning for min kunstterapi-praksis.

At forstå sig selv er en helhedsøvelse, som inkluderer såvel sociale, som økologiske, psykiske og samfundsmæssige forhold.

Cozolino beskriver hvordan han hjælper ved at skabe forbindelse mellem ord og følelser. Klienten lærer at redigere dysfunktionelle narrativer og at skabe en ny fortælling om sig selv.

Litteratur som jeg har anvendt i det foregående afsnit:

Gerlach Bommersheim: Rotkäppchen im Schwarzweissfilm, Claus Richter Verlag,1998

Daniel Stern: Vitalitetsformer, Dynamiske oplevelser I Psykologi, Kunst, Psykoterapi og Udvikling, Hans Reitzels Forlag, 2010

Louis Cozolino: Why Therapy Works, Using our minds to change our brains, W.W.Norton & Company, 2016

Ulman,Elinor: Integrative approaches In: Approaches to Art Therapy. Theory and Technique, Edited by Judith Aron Rubin,2001).

Blogindlæg om kunstterapi